Billeder til hjemmesider

Jakob Flindt fra Works Online

Jakob fra Works Online og jeg havde længe snakket om, at vi skulle skyde nogle portrætbilleder af ham og hans medarbejdere til deres hjemmeside www.worksonline.dk.

De arbejder med alle typer online løsninger til web som opbygning af hjemmesider, ad-Words m.m.
F. eks. er det dem, der har udviklet og programmeret min egen hjemmeside bl.a. fordi de giver en service som jeg ikke er vandt til at møde i dag. Altid hjælpsomme og altid klar til at finde løsninger, også selvom jeg ind i mellem har været lidt besværlig. Men så lavede de det bare om igen, indtil jeg blev tilfreds :)

Nå, men tilbage til portrætsessionen ude hos Jakob.
Vi havde snakket om, at billederne skulle være lidt specielle, hvilket altid er et godt udgangspunkt for en virksomhed der vil bemærkes og huskes.

Så vi sad og legede med forskellige idéer om, hvordan vi kunne præsentere de her lidt gale mennesker, der arbejder på den her kreative biks ude i Dragør.

Og pludselig falder en af deres gæster i en af mine ledninger, og kommer til at skubbe “W’et” fra deres logo, som er lavet i polyesterskum, ned over os.

Lige inden det vælter ned i hovedet på Jakob og flår hans briller af, lykkes det mig at skubbe det væk, hvorefter det ryger over til en af de andre medarbejdere.

EN IDÉ VAR FØDT.
Alle medarbejderne skulle selvfølgelig bruge “W’et” fra Works Online logoet i deres portrætbilleder.

Så nu var det bare at sætte noget lys, finde en god vinkel og vælge den rigtige teknik til optagelsen. Og så ellers lege derudaf med “W’et”. I løbet af tre timer havde vi alle billederne i hus, og samtidig haft en sindssyg sjov formiddag.

Hvis du vil se alle billederne så kik ind på http://worksonline.dk/worksonline-teamet

 

Hvis du kender en virksomhed der skal have ny hjemmeside, eller hvor billederne måske ikke brænder helt igennem, så kommer jeg gerne forbi til et inspirationsmøde, hvor jeg vil fortælle lidt om, hvad billeder kan, og går også gerne ind i en sparring om et gennemgående billeddesign der differentierer virksomheden fra de konkurrerende.

Mødet er gratis.
Det koster kun en kop kaffe…

Udgivet i Forside | Skriv en kommentar

Håndboldkamp og gaveregn

K.I.F – Kolding-Københavns sidste hjemmekamp i Brønsbyhallen blev lidt af en gyser, hvor K.I.F satte fem mål til i første halvleg.

I pausen løb 5 store børn rundt og kastede en gaveregn ud til publikum i form af tennisbolde med lodnumre på.

Hovedsponsorgaven var et heldags fotokursus, som jeg havde sponsoreret til K.I.F., og spændingen om hvem der vandt kurset blev udløst, da Julius fra Skibby på 11 år, trak afsted med det store gavekort, der næsten havde samme højde som ham selv.

Heldags fotokursus vundet af Julius på 11 år i Brøndby Hallen

Men 11 år er nok lige lidt ung til heldagskurset, der også byder på grundlæggende fototeori.

Så er det jo godt, at han har en far og mor, der kan lide at fotografere. De kunne i øvrigt ikke deltage i håndboldopgøret, så de fik noget af en overraskelse, da Julius blev afleveret af sin tante senere på aftenen.
Og også lidt heldigt at han vandt gaven, da han manglede at købe en julegave til sine forældre 🙂

Og så vandt K.I.F i øvrigt med 5 mål…

Udgivet i Forside | Skriv en kommentar

Den store plakatsucces

 For tre år siden skabte jeg i samarbejde med fodboldklubben Akademisk Boldklub (AB) en helt ny type kampplakater til markedsføring af hjemmekampe.

 Kampplakater for fodboldklubben Akademisk Boldklub efter amerikanske action plakater, hvor skuespillerne er erstattet af ABs fodboldspillere.

 

 

 

 

 

 
 Ideen var at kopiere kendte amerikanske actionfilmplakater, hvor de kendte skuespiller og deres tunge våben blev erstattet af fodboldspillere fra AB med  fodboldsko og tøj.

Ideen var at kopiere kendte amerikanske actionfilmplakater, hvor de kendte skuespiller og deres tunge våben blev erstattet af fodboldspillere fra AB med  fodboldsko og tøj.

 

 

 

 

 

 

 

 Kampagnen blev så vellykket, at plakaterne blev revet væk af fans og andre fodboldinteresserede. Og selv om AB øgede oplaget for de efterfølgende 16 kampdagsplakater, blev de ophængte plakater i butikker og på bibliotekterne fjernet allerede inden kampdagene.
 Kampplakater for fodboldklubben Akademisk Boldklub efter amerikanske action plakater, hvor skuespillerne er erstattet af ABs fodboldspillere.

 

 

 

 

 

 
 Hovedsponsoren tøjfirmaet Hummel skrev i en mail til AB, at de sjældent havde fået så meget positiv opmærksomhed.

Kampplakater for fodboldklubben Akademisk Boldklub efter amerikanske action plakater, hvor skuespillerne er erstattet af ABs fodboldspillere.

 

 

 

 

 

 

 

Og så endda uden at betale en krone for det 🙂

 

Udgivet i Forside | Skriv en kommentar

Videofilm for AG København

Sol, golf og højt humør

Onsdag den 23. maj arrangerede danmarks bedste håndboldklub AG Kbh. en golfturnering for deres partnere.
Under høj sol og 25 grader i skyggen gik 72 virksomheder en runde på danmarks bedste golfbane ved Bella Centret i København.
Formålet med håndboldklubbens sociale arrangementer er, at lade deres partnere / sponsorer mødes under andre himmelstrøg, knytte tættere kontakter og gerne lave lidt forretning.

Visuelmedie dækkede arrangementet, og som det kan ses og høres i filmen, var arrangementet en kæmpe succes.

Se filmen her:
http://www.agk-biz.tv/ 
(tryk på AGK Golf Championship i boksen th.)

Udgivet i Forside | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Om ophavsret: Her er fem gode råd til at undgå en kæmpebøde

Via Google eller andre søgemaskiner er det hurtigt og nemt at finde relevante billeder på nettet. Billeder der kan understøtte artikler eller sider på hjemmesiden eller i brochuren.
Men pas på: Det kan ende med at blive et meget dyrt besøg.

Det er en udbredt misforståelse, at billeder fundet på nettet kan bruges kvit og frit – uanset om det er til private eller forretningsmæssige formål.

Søgemaskiner er kun et redskab til at finde information på nettet på samme måde som en bibliotekar søger information på biblioteket.
Alle billeder fundet på nettet eller andre steder tilhører den pågældende fotograf, og brug af andres billeder uden tilladelse takseres som almindeligt tyveri.

Stein Bagger. Foto: Michael Altschul - Visuelmedie

En del elektroniske medier glemte at betale for billederne af Stein Bagger i 2008 og 2009. Men det mindede min høflige men principfaste advokat dem om efterfølgende…

 Tommelfingerregelen er, at man kan dømmes til at betale et vederlag for ”skønsmæssig godtgørelse af tab af integritet”.

Dvs. at der fastsættes en beløb, som skønnes at dække det tab, fotografen skønnes at have mistet ved tyveriet.

Du risikerer dermed at betale et beløb svarende til billedets pris (fastsat af fotografen) + 100% oveni for at have stjålet det. Dertil lægges igen 100% for ikke at skrive fotografens navn ved billedet. Hvis sagen går til retten, risikerer du derudover at skulle betale hele sagens omkostninger.

Det er ikke ualmindeligt, at den samlede regning for et enkelt billede kan løbe op i 5.000 til 10.000 kroner, og der er flere eksempler på, at beløbet nåede op i 25.000 – 50.000 kroner.

Her er fem gode råd til, hvordan du tackler billeder på nettet.

  1. Du må gerne printe en artikel med et billede på, for at vise det til en kollega til privat brug uden at offentliggøre det.
  2. Ønsker du at bruge det kommercielt, skal du tage kontakt til den pågældende fotograf. Professionelle fotografer skriver deres kontaktforhold inkl. copyright digitalt i billedet. Disse oplysninger kan læses fra et billedbehandlingsprogram som f.eks. Photoshop. Ansvaret for at tilegne sig de oplysninger er altid brugerens.
  3. Kontakt derefter fotografen og beskriv nøje, hvad billedet skal bruges til. Ofte er der forskellige priser, alt efter hvordan billedet skal bruges.
  4. Det er altid billigst at have rene linjer fra starten. Og så sparer du alt det efterfølgende bøvl, hvis der er misforståelser.
  5. Lav en aftale med fotografen om, hvor lang tid eller mange gange I må bruge billedet til prisen. Nogle priser er til begrænset brug, andre er til ubegrænset brug.

Derfor er det vigtigt med klare skriftlige aftaler.

HUSK at skrive fotografens navn ved siden af eller under billedet. Det kan koste dyrt at glemme denne information. Eller lav en skriftlig aftale med fotografen, hvis du ikke ønsker at kreditere billedet.

Hvis du er i tvivl, så kontakt din advokat. Det kan vise sig at være ”rettidig omhu”.

Hvis du i øvrigt har brug for sparring om, hvordan jeres virksomhed visuelt kommer ud over rampen, så ring eller mail for et gratis og uforpligtende inspirationsmøde om, hvordan billeder påvirker os, og hvordan I udnytter den viden i jeres virksomhed.

Tlf: 40 96  7-9-13 eller mail til: michael@visuelmedie.dk

Det koster kun din egen tid.

Udgivet i Forside | En kommentar

Fem gode råd til en skarpere visuel kommunikation

Det gode billede er den salgsfaktor, der skaber de stærkeste følelsesmæssige relationer mellem virksomhed og kunde. Specielt på hjemmesiden.
Den dygtige fotografs vigtigste opgave er at omsætte virksomhedens historier og budskaber til billeder, så kunden stimuleres til køb.

Men nogle af billederne kan du med fordel selv tage.
Og så er det vigtigt, at du forstår at udnytte mediet bedst muligt.

Fotograf: Michael Altschul - Visuelmedie

Folketingets åbning, tirsdag den 6. oktober 2009 partileder Villy Søvndal

Her er fem gode råd til, hvordan du bliver skarpere i din billedkommunikation.

  1. Skær ind til benet. Vores hjerne både vurderer alle informationerne i hele billedet og forholder sig til dem.
  2. Skær derfor alt det væk, der ikke har relevans for den historie, du ønsker at fortælle. Det svarer til at fortælle en tekst kort og præcist.
  3. Pladser som udgangspunkt aldrig personen i midten af billedet. Det giver uro, vores øjne flakker rundt og fjerner vores opmærksomhed fra billedets budskab. Sørg i stedet for at den fotograferede befinder sig lidt i højre eller venstre side – altså asymetrisk (det gyldne snit). Det giver ro og virker stærkere.
  4. Gå tæt på. Alt for mange billeder bliver taget fra alt for lang afstand. Gå i stedet tættere på. Det skaber en bedre kontakt til den fotograferede, og giver ofte et mere dynamisk billede.
  5. Tag billedet lidt nedefra. De fleste amatørbilleder bliver taget over øjenhøjde af den fotograferede. Prøv at tage billederne lidt under øjenhøjde. Personen bliver ofte mere vedkommende, og billedet bliver mere dynamisk.
  6. Brug lys, men ikke direkte blitz. Du kan med fordel sætte personen ved siden af en hvid væg, hvor lyset udefra lyser væggen op. Det giver en indirekte belysning af personen uden grimme slagskygger.

    Billeddesign til hjemmesider - fotograf Michael Altschul

    Billedet er er del af en større serie til tandlæger

 

 Du kan også lære at fotografere til din virksomhed på vores månedlige heldags fotokurser:

Har du brug for hjælp i din virksomhed inden for jeres visuelle kommunikation, sparring eller bare et godt råd, så ring på tlf: 40 96  7-9-13. Det koster ikke andet end din egen tid.

Jeg kikker også gerne forbi til et inspirationsmøde. Det koster heller ikke noget.

God fornøjelse

Udgivet i Forside, Nyheder | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Før og efter billeder

Det er utroligt, hvordan et par håndværkere kan ændre udseende og helhedsudtryk efter en kort renovering.

Her har et par malere og en gulvmand moderniseret en ældre gård i Greve, der ikke er blevet vedligeholdt i mange år.
Heftig rygning har sat sit præg gennem årene, men som det kan ses, er miraklernes tid ikke forbi endnu.

Billederne er en del af en stor serie for en håndværksvirksomhed, der på deres hjemmeside ønsker visuelt at vise deres kompetencer, og hvordan de kan gøre en forskel.
En rigtig god ide, når nye potentielle kunder researcher hvilken håndværker, de skal vælge 🙂

Billeder af dør før maling. Fotograf: Michael Altschul / Visuelmedie

Der er blevet røget tæt på den gamle gård. Det har givet gule vægge og døre.

 
Billeder af dør efter maling. Fotograf: Michael Altschul / Visuelmedie

En omgang maling, og huset virker nyt og indbydende. Fotograf Michael Altschul / Visuelmedie

Udgivet i Forside | Skriv en kommentar

Danmarks bedste skole

For tre år siden udviklede jeg et billedkoncept til Carolineskolens nye hjemmeside, der skulle vise skolens bløde sider – kreative fag, elevernes demokratiske deltagelse, sund madordning m.m. Nu har Undervisningsministeriet så netop offentliggjort en liste over, hvordan samtlige skoler i Danmark har klaret sig fagligt  i 2011 basseret på bl.a. karakterer i afgangseksamenerne i 9. klasse.
På den liste fremgår det, at den jødiske skole Carolineskolen (med et snit på 8,7) ligger på en klar førsteplads efterfulgt af Krebs Skole, Rygaard Skole og Bernadotteskolen (7,9).

Nu skyldes det jo nok ikke mine billeder alene, og de fortællinger og det brand de giver skolen, men det er da altid dejligt at være en del af en succeshistorie 🙂



Udgivet i Nyheder | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Nyt foredrag i Politiken

To-timers foredraget i november 2010 trak fuldt hus.
Derfor gentages arrangementet på mandag den 27. februar 2012.

Her vil du lære mere om, hvordan du får dine billeder til at virke dynamiske og til at leve og fortælle historier.

Så du gider kigge på dem mere end én gang.
Billeder, som du gerne vil vise frem.
Og ikke mindst – kan være bekendt at vise frem.

På mødet får du mindst 10 afgørende tips og tricks med hjem.

Læs mere om mødet på Politiken Plus, hvor du også kan tilmelde dig:
http://plus.politiken.dk/ARRANGEMENTER/Alle_arrangementer/Inspiration_til_at_skabe_dynamiske_fotos(20991).aspx

Jeg glæder mig.
Michael

Udgivet i POLITIKEN arrangement | Tagget , , , , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

RUC studerende på fuld skrue

Forrige uge blev jeg hevet ind på RUC som ekstern lektor.
De studerende på kommunikationslinien har gennem længere tid arbejdet intens på at tilegne sig viden om målrettethed i den visuelle kommunikation. Om markedsanalyse og handlingsplaner. Lange kompendier og lange foredrag.
Og det hele skulle munde ud i et skriftligt handlingsforløb med analyser, planer og billeder til at illustrere opgaven så skarpt som muligt.

Til det formål ønskede RUC at hente en “rigtig ægte” fotograf ind fra det virkelige liv til at lære dem, hvordan man skaber dynamiske billeder, der kommunikerer klart og målrettet.

Og da jeg jo også tildigere er uddannet lærer, var den lige til højrebenet 🙂

Det blev til tre superspændende dage med undervisning i at fotografere og to dage med Photoshop for begyndere, med stor vægt på Photoshops RAW-converter.

“Tænk hvis jeg havde vist alt det her for tre år siden inden min store rejse. Hold da kæft”, som en af de studerende udtrykte det sent på eftermiddagen.

Udgivet i Nyheder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Russisk hacker sendt til tælling.

David spiller alle rollerne i filmen om SMS Passcode. Tryk på billedet, for at se denpå YouTube.

 

Hvad gør man, hvis russiske eller andre hackere stjæler ens passwords og dermed penge, informationer m.m.?
Mange bruger de små sorte bokse “tokens” der har et antal genereret koder liggende klar. Når man trykker på knappen (tænk – det er der en del der har svært ved) – så kommer der en ny kode. Lidt på samme måde som vores NEM-ID.

De fleste ved imidlertid, at den metode ikke er sikker, da den kan hackes.

Bedste metode er, at få tilsendt en ny kode via sin mobil som SMS. Den kan ikke hackes.

Den her lille film er produceret til at fortælle historien om SMS PASSCODEs produkt.
Deres direktør spiller alle fire roller som russisk hacker, en flippet pc-bruger, en helpdisk-mand og direktøren for det amerikanske firma Citrix, der leverer sikkerhed.
Produktionen var nem, sjov og ikke mindst – billig.

Og så havde vi det ret sjovt under skrivning af manus og produktion af filmen på SMS PASSCODEs egen lokation.
Filmen er produceret på 2 dage alt i alt.

Se den på YouTube:
http://www.youtube.com/watch?v=bYt90c3Pn0g


Udgivet i Nyheder | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Ren tale fra miljøkommisæren

Hvor det dejligt befriende at møde en politiker, der både ved hvad hun taler om, er engageret og brænder for sin sag, er veltalende og direkte, og oven i købet troværdig!

Konservatives tidligere toppolitiker Connie Hedegaard lagde i dag vejen forbi Akademisk Boldklubs profesionelle erhvervsnetværk i Gladsaxe for at fortælle om de tiltag, der arbejdes med i EU-regi.
Om de miljøudfordringer Danmark, EU og resten af verden står over for de kommen de år.

Den helt store udfordring er, at befolkningstilvæksten eksploderer, og stadig flere gør krav på det gode liv.
Det kræver mere energi, og vejen er, at udfase den arabiske olie og russiske gas og dermed komme ud af kløerne på fascistiske despoter og små mænd med store potenser (lige sådan udtrykte hun det nu ikke), og i stedet udbygge den vedvarende energi og genbrug (af f. eks. vand) og inteligente løsninger på udnyttelse af energi.

Det er gennem oplysning og uddannelse at vi kan holde befolkningstallet på et niveau, så vores overbelastede klode kan trække vejret uden at kløjs i det.

Og da hele værdigrundlaget for Akademisk Boldklub er uddannelse – for både spillere og alle andre i Danmark og resten af verden (AB er involveret i uddannelse af børn i Liberia), ja så passede rammerne for kommisærens besøg jo som fod i hose.

Om det så betyder at EUs 100.000 ansatte (eller hvor mange de nu er) har tænkt sig at cykle mellem deres møder – ja det må tiden så vise…

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Dengang alting var så godt…

Tavse Birthe Rønn havde svært ved at læse skriften på væggen, og flyttede sig ikke, før hun blev skubbet ud over kanten.
Peter Christensen – danmarks svar på Sarah Palin – bare i en noget grimmere udgave – blev ny skatteminister.
Troels Lund Poulsen er blevet træt af tal han alligevel ikke forstår sig på, så nu skal han lære at blive klogere på børn og unge der læser og studerer og passe på deres ministerium.
Tina Nedergaard vælger at passe lidt mere på familien. 
Og Søren Pind – ak ja, frygtløse Søren Pind udviklede sig ikke nok i sit udviklingsministerium, så han har som en anden Don Quijote frygtløst kastet sig ind i  integrationsministeriets løvegab.
Og regeringens mest intelligente kort Per Stig Møller napper lige en præstekrage med på vejen. Kirken er vel efterhånden heller ikke andet end et kulturtårn tilsat lidt sød musik.

Næææ, så var det hele lidt nemmere dengang den borgerlige regering var spritny, bestående af yngre håbefulde ministerpoder og podinder.

God fornøjelse og masser af held og lykke til jer alle.
Det får I nok brug for.

Udgivet i Nyheder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Et los til afrika med hjerne og hjerte

3 danske IBIS ambassadører

3 danske IBIS ambassadører

Jeg går rundt og tripper lidt. Er lidt spændt.
Scenen er sat. Lamper, stativer og kamera parat.

Lige om lidt kommer tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Sammen med Akademisk Boldblubs supermålmand Jens Waltorp og den vidunderlige sangerinde Ida Corr, skal de foreviges til en stor kampagne, der starter her i marts.

De er danske ambassadører for et verdensomspændende projekt, der arbejder for at tilbyde uddannelse til alle børn i hele verden. Og Akademisk Boldblub – under sloganet “hjerne og hjerte” – er gået i samarbejde med hjælpeorganisationen IBIS om at sætte fokus på det mål.

Vi skal skyde to bærende billeder til kampagnen.
Jeg har sat et lille studie op i loungen på stadionet i Gladsaxe.
Ida har fået sat håret. Hun virker meget professionel, og ved lige hvordan hun eksponerer sig bedst muligt.
Jens har fået trimmet skægget lidt.
Han er en dygtig målmand, men ud over det ser han også frygtindgydende ud med sit store vildmandsskæg.
Jeg har set flere af de fodboldspillende modstandernes angribere falde besvimet om lige før Jens’ mål og lege døde, når han løb ud mod dem.
Just in case.
Men nu har han altså fået trimmet skægget, så vi ikke risikerer, at Niels Helvig lægger sig ned på betongulvet i angst.

Jeg ved, at han skal være til bridge om 20 minutter, og det tager 8 minutter at køre derhen.
Og det skal man tage alvorligt. Man kommer ikke for sent til bridge. Så sidder de kun tre personer. Og det er ikke det der menes med “blind makker”.

Der går yderligere 5 minutter.
Jeg begynder at blive lidt nervøs.
Der skal skydes 2 forskellige bærende billeder til en stor kampagne på under  7 minutter. Det er liiiiiige i underkanten, også selv om jeg er vandt til, at det somme tider kan gå stærkt.

Så dukker han op. Venligt smilende og med overfrakke og halstørklæde.
Der er 6 minutter endnu…

Lidt hurtig sminke, håret lidt tilbage, hive ned i trøjen og op med bukserne.
Der er 5 minutter endnu…

Vi får taget et par prøvebilleder og rettet på lamperne.
Der er 4 minutter endnu…

Og så går det løs.
Lamperne flasher mens jeg leger spastisk sprællemand og dirigerer dem frem og tilbage, op og ned fra side til side. Smil. Smil mere. Og husk at kikke ind i kameraet.
Billederne kæmper sig til en plads på flashkortet, mens de bliver vurderet.
Er de dynamiske nok?
Er der kontakt med alle tre?
Smiler øjnene optimalt?
Virker de naturlige?
Der er to minutter endnu…

Så er det ene kampagnebillede i kassen.
Nu skal vi så bare have taget et mere. På to minutter.
Jeg må have Niels til at fortælle og de andre til at lytte.
Niels fortæller lidt om sig selv. De andre lytter.
Det fungerer ikke. Det er for stift. Der mangler nerve.
Der er 1 minut endnu…

Med rolig smilende stemme (bankende hjerte, høj stress, stort tidspres) beder jeg ham fortælle en anektote fra sin tid som udenrigsminister. En sjov lille episode.
Der er 45 sekunder endnu…

Med et smil hiver han nu den ene historie op ad ærmet efter den anden. De andre ler oprigtigt. Nu er der nerve og rigtig god energi. De agerer perfekt. Og det virker naturligt. Nu kører det.
Jeg tager ca. 50 billeder.
De er lige i kassen.
Jeg er tilfreds.
Der er fem sekunder endnu…

“Den er hjemme, Niels. Tak for nu. Kan du ha’ en rigtig god bridgeaften.”

Udgivet i Forside | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Man behøver ikke være en elefant i en glasbutik.

SYNLIGHED – OG PLI!
I løbet af de sidste par år har der udviklet sig en kedelig tendens. Efter at alle har fået digitalkameraer og ikke mindst, mobiltelefoner med kamera, har der bredt sig en opfattelse af, at det er blevet alle-mands-ret at fotografere ulykker og menneskelige tragediger, uden hensyn til andre en sig selv.

Lad mig starte med at slå fast med syvtommersøm:
Alle mennesker i dette land har lov til at tage billeder af hvad som helst i det offentlige rum. Ingen  – heller ikke politiet – har lov til at forbyde voksen som barn i at dokumentere begivenheder i det offentlige rum. (Kirker, hospitaler, museer osv. er IKKE det offentlige rum).

MEN:
Det betyder ikke, at vi alle har ret til at blokere for redningsarbejdere i vores iver efter at skyde billeder af folk der er kommet alvorligt til skade, og som har brug for hurtig hjælp.
Faktisk kan man blive dømt for at fohindre redningsarbejde.

Det kræver en vis erfaring at tage de billeder, der skal dukumentere den slags begivenheder. Erfaring og viden om, hvordan man gebærder sig blandt folk i akut krise. Så de i mindst mulig grad føler sig intimideret. En fotograf på et ulykkessed vil aldrig være usynlig, og netop derfor er det vigtigt, at der udvises respekt!!! og pli !!! – både overfor offeret, men sandelig også overfor redningsmandskabet.

Og det er der, filmen er knækket oftere og oftere de seneste år.
Det er som om alle har fået retten til hvadsomhelst, også til at krænke. Alle midler tages i brug for at sikre sig trofæet, der kan hænges op på væggen (vises frem for vennerne via sms osv.)

Jeg har oplevet, hvordan ikke-professionelle fotografer (alle dem der ikke har fotografiet som deres arbejde) i deres iver og deres “ret” har snerret ad Falckreddere.
” Ja nu må s’gu lige vente kammarat! Jeg er ikke færdig med at tage billeder”, og lignende vanvittige udråb, mens pressefotograferne for længst er rykket til side for at gøre plads til redderne.
Fordi vi rent faktisk har nogle mennesker, der er kommet til skade, og som desperat venter på hjælp.

Heldigvis har de fleste pressefotografer gennem god vejledning af deres mere erfarne kolleger lært at bevæge sig med respekt på den type opgaver, og kender den hårfine grænse mellem at passe deres arbejde, og gøre det på den mest skånsomme måde.

Synlighed er i den forbindelse ikke et adelsmærke.
Er “pli” efterhånden blevet et fremmedord?
Michael Altschul ©

Udgivet i Etikette | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sådan fjerner du farvestik i billedet.

Forkert valgt hvidbalance
Korrekt indstillet hvidbalance
Korrekt indstillet hvidbalance

Hvidbalance

Mange fotografer bruger sjældent mulighederne for at indstille den rigtige hvidbalance. Og mange fotograferende bruger den aldrig.

Vores øjne har den fantastiske evne, at de af sig selv filtrer farvestik væk, når de kikker på hvide flader – også selv om den elektriske pære i loftet i virkeligheden har et gult skær som farver fladen.

Prøv at kikke på en sparepære. Læg mærke til, at den giver et lidt orangeagtigt skær, og hvis du kikker på den hvide væg, der bliver oplyst af et lysstofrør, kan du ane, at det farver væggen gul-grøn osv.

Vores øjne forstår altså at filtrere farvestikkene væk. Men kameraet er ikke andet end en dum (men en gudsbenået vidunderlig) maskine, der altid viser den faktiske farve.

Derfor ser mange billeder gule, grønne, orange osv. ud.
Det er fordi kameraet ikke har fået at vide, hvad det skal opfatte som neutralt hvidt.

“Det er mine billeder s’gu da aldrig”,
tænker du måske. “De er da pæne og rene i farverne”.
Og det kan du til dels have ret i.

For kameraet kan stilles til at fotografere med en automatisk hvidbalance, der ofte gætter sig til den rigtige farve.
I hvert fald når du fotograferer i dagslys.

Man siger, at alt lykkes i en gasovn. Den er simpel, den er til at styre og den kræver ikke den store viden.
På samme måde vil jeg påstå, at alt lykkes udendørs i solskinsvejr.
Der er masser af lys, farverne er “rene” – (dagslys) og kameraet har ingen problemer med at finde den rigtige hvidbalance på automatik. (AWB)

Men når vi fotograferer under mørkere lysforhold, går det oftest galt, og så er vi ind i mellem er vi nødt til at hjælpe det på vej.

På næsten alle kameraer (ikke mobiltelefoner) kan man indstille hvidbalancen. Der er nogle forudindstillinger, man kan vælge imellem.

De har symboler som en pære, et lysstofrør, en sky m.m.
Ved at vælge den rigtige, får man ofte den korrekte hvidbalance.

Men ind i mellem lykkes det ikke at få korrigeret til den rigtige farve.
Og det er så her, at ”K” knappen er så vidunderlig.

”K” står for ”Kelvin” efter den mand der definerede den lysskala, som vi bruger, når vi taler om farvenuancer.
Den burde måske stå for “knapper”, altså den slagsknapper der ligger i tegnebogen. For jestering af Kelvin er ikke for fattigrøve. Ofte skal man op i en pris omkring de 7-8.000 kr. for at blive begavet med den feature.

Men har man haft den store tegnedreng fremme. kan man vælge en passende kelvingrad. 
Skalaen går typisk fra ca. 2.700 til ca. 10.000 K.

Kunstlys eller glødepærer ligger typisk på mellem 3.200 og 3.600 K, mens dagslys ligger omkring 5.500 til 6.500 afhængig af solens glød.

Det betyder, at vi kan neutralisere det gule eller blå farvestik ved at vælge en anden farvetemperatur – Kelvingrad.

Det nemmeste er, hvis du prøver dig frem. Vælg ”K” i hvidbalancemenuen og vælg et andet tal end det, kameraet står på.

På Canon spejlrefleks (ikke de billigste – desværre) kan man anvende drejehjulet ved pegefingeren.

Tryk på kameraets ok-knap og se resultatet.
Prøv dig frem, til du bliver tilfreds.

Det kræver lidt rutine at vide, hvor farvetemperaturen skal ligge under de givne lysforhold.
Men når du først har lært den at kende, er det ligesom med god sex. Når først der er blevet til en del af din hverdag, er det fandema svært at undvære.

God fornøjelse. (også med det andet)

Michael Altschul ©

Udgivet i TEKNIK | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Gå tæt på. De bider s’gu ikke

Måske kender du det.
Måske har du været i situationen før.
Du skal tage et billede af en person der holder en tale. Det kan være til en familiefest. Det kan være til en kongres. Det er en tale, der har betydning for dig. Derfor betyder billedet også noget for dig. Et vigtigt minde for dagen. Eller et vigtigt billede til udgivelse.

Men samtidig bryder du dig heller ikke om at gå for tæt på den person, du skal forografere.
For du vil ikke vække opsigt. Ikke lægges mærke til. Det er jo ikke dig, der er hovedpersonen. Så du tager billedet fra din plads ved bordet. Også selvom taleren står ved et andet bord 10 meter væk.
Eller du står ude i hjørnet i kongressalen 30 meter væk fra taleren. Zoomer ind og sætter flashen på.

Og hvordan bliver billedet?
Lad mig gætte: Lidt rystet fordi du står lidt akavet. Taleren bliver for mørk, fordi din flash ikke kan nå taleren. Og alt mellem dig og taleren bliver for lyst, fordi flashen lyser de “forkerte” personer op.

Du kan se taleren på billedet. Men er det også et godt billede?
Er du tilfreds.

Hvis ja, behøver du ikke læse mere af dette blogindlæg.
Hvis nej, bliver jeg nødt til at give dig et los i røven. For nu at sige det på godt dansk.

GÅ TÆT PÅ!

Du kommer ikke uden om det. Jo tættere på du kommer, jo mere interessante billeder får du mulighed for at tage. Og så er der alle undtagelserne. Men sådan overordnet set.

Dels kan din flash lyse personen op uden at ramme alle mulige andre ligegyldige og irrelevante personer der står i vejen.

Dels kan du bedre komponere billedet, når du er tættere på.
Du kan bedre fornemme talerens ansigtsudtryk og bevægelser. 

Og du kan skyde gode nærbilleder, hvor du kommer helt tæt på taleren.
Det er, som udgangspunkt, meget mere interessant at kikke på, end billeder hvor hovedpersonen der fylder det samme i billefeltet som et 5,5 kroners frimærke (snart kr. 8.50 !) på en A4 konvolut.

Og her er kvantitet altså også lig med kvalitet:
MEGET taler.
Meget LIDT stole, borde, højttalere, fadølsanlæg og lysstofrør.

Se f. eks. eksempler på www.visuelmedie.dk/billeder/kultur.

Og det gør ikke noget, de andre kan se dig. Det gør ikke noget, du står i vejen. Så længe der kun er tale om et kort øjeblik. Tag fem, ti, femten billeder i løbet af 30 sekunder, og gå så stille og roligt tilbage.

Så får du nogle gode nærbilleder, som du vil holde meget mere af. Og de andre bemærker dig knapt nok. Med mindre, selvfølgelig, at du falder over stolene, taber dit kamara ned i en tilhørers kaffe, (hvis du hører til dem, der bruger små kameraer), træder en gæst over tæerne eller nyser.

På den anden side: Det kan der s’gu også komme sjove billeder ud af. 😉
Specielt dem, de andre tager af dig.

Michael©

Udgivet i Etikette | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Succesen fortsætter + læserreaktioner

 
 
 
 
 

 

Billede fra en-dags fotokursus

200 glade kursister tager ikke fejl…

Kom på heldags fotokursusus, og bliv skarp – helt fra bunden.

Siden jeg startede med heldags fotokurser i 2010 er mere end 200 fotoglade nybegyndere og øvede blevet uddannet til at blive dygtigere fotografer.
På evalueringsskemaerne vurderer kursisterne kurset på indhold, form, undervisning, forplejning osv. på en skala fra 1 (ikke skide godt) til 5 (faktisk rigtigt godt). 
Gennemsnitligt ligger den samlede vurdering fra alle ca. 200 deltagende kursisterne på 4,84.

Det er måske ikke helt så ringe, tænker jeg 😉
Heldagskurserne kører hver måned. Og som noget nyt kan du nu også deltage på en lørdag.
Se datoerne på min hjemmeside under kurser og downloade materiale.
Du er også velkommen til at maile og ringe.

Udgivet i Heldags fotokurser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | 6 kommentarer

Stor aften for 310 fremmødte i Politikens Hus samt for medarbejdere på 8 andre virksomheder

Stort møde for alle.

“Vil du gerne lære mere om, hvordan du får dine billeder til at virke dynamiske og til at leve og fortælle historier?”

Sådan hed overskriften, da jeg i samarbejde med Politiken Plus inviterede deres læsere til mit to-timers powertalk arrangement. Et “fyraftensmøde”, hvor jeg talte om, og viste ca. 200 eksempler på, hvordan man skaber mere dynamiske billeder, der taler til os, udtrykker en historie og sætter vores følelser i sving.

Billeder som vi kan grine af, smile af, forarges over, undres over, varmes ved.
Billeder du gider kigge på mere end én gang.
Og som du gerne vil vise frem.
Og ikke mindst – kan være bekendt at vise frem.

På mødet fik alle mindst 10 afgørende tips og tricks med hjem.

Indtil nu har jeg afholdt Fyraftensmødet på 8 virksomheder. 

Udgivet i 2 timers power talk | Tagget , , , , , , , , , , , | 11 kommentarer